Vildt: Se skibsbevægelser på hele kloden
Ikke mindre end 250 mio. datapunkter er plottet ind i et nyt fascinerende kort, der viser verdens kommercielle skibes bevægelser på verdenshavne i 2012. Kortet gør det muligt at filtrere de forskellige skibstyper og se deres akkumulerede fragtmængder.
Kortet er udarbejdet af forskere på UCL Energy Institute i samarbejde med det London-baserede visualiserings- og digitale journalist studio, Kiln.
Forskerne har taget AIS-data, der viser skibene position og hastighed og krydset det med data for de enkelte skibstypers karakteristika. Ved at bruge af IMO Greenhouse Gas study 2014 blev det muligt for forskerne at beregne CO2-udledningerne pr. time fra verdens kommercielle skibstrafik i 2012.
Kilde: Kiln