OW Bunker ex-direktør tiltalt for svig![]() Torsdag 13. juli 2017 kl: 11:22 Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) rejser nu tiltale mod en tidligere direktør for et datterselskab i OW Bunker-koncernen for at have begået mandatsvig for mere end 800 millioner kroner over for selskabet og koncernen. ”Efter OW Bunker-koncernens økonomiske sammenbrud i november 2014, har SØIK efterforsket forholdene i og omkring OW Bunker-koncernen. På baggrund af den omfattende og komplicerede efterforskning er der nu rejst tiltale mod en tidligere direktør for et datterselskab i Singapore. SØIK har ligeledes på baggrund af efterforskningen besluttet, at der ikke er grundlag for at indlede strafferetlig forfølgning mod ledelsen eller andre fra det danske moderselskab OW Bunker A/S”, siger vicestatsadvokat Niels Vejlby Hansen. |
< Forrige side Copyright © Maritime Danmark |