Klik venligst
danmarks-rederiforening.gif

Skæbnedag for John Fredriksens Seadrill

Skæbnedag for John Fredriksens Seadrill

Tirsdag 12. september 2017 kl: 13:53


Senest den 12. september. Måske tidligere. Sådan har udmeldingerne lydt fra det kriseramte Seadrill om deadline for en rekonstruktion af selskabet, der har en gæld på mere end 10 mia. dollar. Så det er i dag, der skal ske noget, hvis Seadrills udmelding skal holde.

Forventningen er, at John Fredriksens rigselskab Seadrill i dag går i betalingstandsning for at kunne gennemføre en rekonstruktion, hvor kreditorer og aktionærer godt kan belave sig på at vinke endeligt farvel til enorme summer.
Det har Seadrill forlængst advaret om i sine orienteringer til markedet - og det har aktionærerne forlængst konstateret med en aktie, der handles til 1,77 nkr. denne eftermiddag.

Og det var i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2. kvartal i sidste måned, at Seadrill oplyste, at de forventede at bede retten i New York om konkursbeskyttelse - den såkaldte Chapter 11 i amerikansk lovgivning - senest i dag.

Tidspunktet er næppe tilfældig valgt, da selskabet ifølge det norske medie e24.no har to lån, der forfalder den 14. september med en oprindelig låneramme på ialt 950 mio. dollar. Dagen efter forfalder en obligationsgæld på 1,0 mia. dollar.

Altså alt i alt en rigtig dyr uge for Seadrill, der med har meldt ud, at de går efter at hente en mia. dollar i ny kapital. Og her er forventningen, at storaktonær John Fredriksen ikke undgår at bidrage grundigt. Kinesiske investorer har været nævnt som mulige partnere i Seadrill.

Ud over den nye kapital er det afgørende for Seadrill, at de i forbindelse med en rekonstruktion får en fem-årig udsættelse på forfaldet af milliardlån og udsættelse på afdragsbetalingerne på en netto rentebærende gæld, der i 2. kvartalsregnskabet opgøres til 8 mia. dollar.

John Fredriksen har tidligere givet udtryk for, at rekonstruktionen af Seadrill er den mest vanskelige og komplekse opgave, han har været involveret i sin mere end 50 år lange karriere i shipping. Om det lykkes for ham, er fortsat et godt spørgsmål.

Kilde: e24


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Verdens bedste krydstogtskibe er kåret
- Cosco er nu størst på multipurposemarkedet
- Tre skibe angrebet af pirater
- Container-pramme en voksende forretning
- Ingen ubemandede containerskibe i min tid
- Arbejde på ny dansk havplan er begyndt
- Nyt kokain-fund på containerskib
- Risiko for ulykker skal ned på Kattegat
- Lodsforening opsiger aftaler med DanPilot
- Hedgefonde tror på optur for shipping-aktier
- Hafnia Tankers sælger og chartrer tanker
- Nyt skatteudspil kan ramme danske søfolk


Dagens mest læste

- Verdens bedste krydstogtskibe er kåret
- Cosco er nu størst på multipurposemarkedet
- Tre skibe angrebet af pirater


Ugens mest læste

- Afsat formand smidt ud af Maskinmestrene
- Dansk tanker på grund ved Göteborg
- En sidste hilsen fra A.P. Møller til Prinsen
- Overnatning koster pladsen i Svendborg
- Esvagts næste ERRV søsat
- Allseas overvejer at bygge nyt gigantskib
- Nordmændene køber stort ind i Danmark
- Nyt skatteudspil kan ramme danske søfolk
- To nye skibe skal styrke DFDS i Baltikum
- Skagen Havn hovedperson i ny tv-serie
Klik venligst
Klik venligst