Amerikanske ubåde indfører Xbox teknologi
Den amerikanske flåde har besluttet at indføre controllere fra Xbox´en til at styre periskoperne på de avancerede ubåde i Virginia-klassen. Det kan lyde vanvittigt, men den oprindelige styring var vanvittig dyr - og svær at betjene. Med Xbox-controlleren kan alle lære det på minutter.
Den originale styring af ubådens periskop var baseret på helikopteres joy-stik, som var kendetegnet ved at være voldsom dyr, tung at betjene og krævede timevis af træning.
Men med tanke på de besætningernes tætte kendskab til de populære spillekonsoller, programmerede ingeniørerne Xbox-controllere, så de kunne styre periskopet på en langt mere intuitiv måde, end det originale joystick.
De billige controllere blev testet af en række besætninger og de var i stand til at styre periskopet intuitivt efter få minutter uden instruktion af nogen art.
Så nu udskiftes de dyre joystick, der koster i omegnen af 250.000 kr. pr. styk med en Xbox-controller.
Den kan fås i Wupti for 109,00 kr. incl. moms.
Kilde: Maritime Executive