SAL Heavy Lift lukker SAL Offshore
Tysklands SAL Heavy Lift lukker sin hollandske offshore-operationsenhed, SAL Offshore, på grund af de udfordrende tider for offshore-sektoren med færre projekter over hele verden. Delft-kontoret lukker som del af en strategiændring, men det betyder ikke et farvel for SAL på offshore-markedet.
”Forholdene har gjort det vanskeligt for SAL Offshore at opnå et bæredygtigt og rentabelt fodfæste på markedet. SAL vil fortsat tilbyde offshore-installationstjenester med vores DP2-skib Lone og/eller andre skibe i vores flåde baseret på omfang og muligheder”, siger selskabet i en meddelelse.
I fremtiden vil alle SAL's offshore aktiviteter blive håndteret fra det marine projektteam fra kontoret i Hamburg. SAL vil også fortsat være til stede i Holland. Et kontor med fokus på shippingaktiviteter etableres i Rotterdam.
”Desværre betyder lukningen af vores kontor i Delft, at vi må sige farvel til dygtige og gode kolleger. Kollegaer, der har arbejdet hårdt for at etablere SAL Offshores tilstedeværelse på markeder over hele verden. Vi takker dem for deres indsats”, siger SALs administrerende direktør Toshio Yamazuki.
I juli blev SAL Heavy Lift købt fra K Line af Tysklands Harren & Partner. Det kan man læse mere om HER
Kilde: TradeWinds og Redaktionen