DP World køber ind på hjemmebanen
Et af verdens største havneselskaber, det Dubai-baserede DP World smider 405 mio. dollar på ordet for at købe reparationsværftet Drydocks World i Dubai og Maritime World, der ejer Dubai Maritime City.
Drydocks er det største reparationsværft i Mellemøsten og vil ifølge DP World integrere fint med selskabets 100 pct. ejede datterselskab P&O Maritime, der tilbyder en bred vifte af maritime services.
Maritime World, der også er opkøbt af DP World ejer Dubai Maritime City, der er en industrizone på 2,3 mio. kvadratmeter bygget på en kunstig halvø og skal give DP World en stabil leasing indtægt
fra eksisterende forretninger, ligesom der er mulighed for nyudvikling.
DP World ejer i forvejen Jebel Ali Free Zone og iøvrigt 78 terminaler verden over. Selskabet beskæftiger i alt 36.500 medarbejdere og håndterede i 2016 omkring 64 mio. TEU i terminalerne. DP World har udbygningsplaner klar til at kunne håndtere mere end 100 mio. TEU i 2020.
Kilde: World Maritime News