Aktivister bordede bil-skib i diesel-aktion
Tre Greenpeace aktivister er blevet arresteret af det engelske politi efter at de bordede et biltransportskib fra K-Line, der var på vej til Storbritannien med biler fra Volkswagen. Samtidig trængte andre aktivister ind på et havneområde og stjal nøgler til 1000 VW-biler.
Aktionen var en del af en kampagne mod dieselbiler - DitchDiesel -
som Greenpeace har lanceret. “To af vores klatrere er blevet arresteret efter at have blokeret denne giftige VW-last i timevis, men et andet team er stadig
i gang med at immobilisere tusindvis af VW-diesel biler i havnen,” sagde Areeba Hamid fra Greenpeace.
En tredie aktivist blev arresteret i havnen, hvor en talsmand for Peel Ports torsdag udtalte, at de samarbejder med “politiet, Greenpeace og VW” om at løse problemet.
At dømme efter K Line´s Elbe Highway´s AIS-data nåede skibet aldrig i havn i England. men er nu på vej mod Emden i Tyskland, ifølge Boatwatch.
Biltransportskibet, der har plads til 2.200 bil-enheder (CEU) var i følge VW lastet med 1.200 af deres biler, hvoraf 500 var dieselbiler.
Kilde: World Maritime News