DFDS kinesisk byggede skibe tager form
DFDS har kontraheret fire store ro/ro skibe med en kapacitet på 6.700 lanemeter på Jinling værftet i Kina. Produktionen af skibene er, som det fremgår af billedet herover, allerede godt i gang. Det første skib ventes leveret i 2019/2020.
De fire skibe er udstyret med den nyeste miljøteknologi, der ifølge rederiets topchef Niels Smedegaard gør skibene til ”en helt ny generation af miljøvenlige ro-ro-skibe”.
De nye ro/ro er udstyret med et unikt rampesystem med tre uafhængige agterramper samt interne ramper på hver side i skibene. Det betyder, at de kan lastes og losses på meget kort tid.
Skibene, der er de største fragtskibe nogensinde i DFDS flåde, koster omkring en halv milliard kroner stykket.
Redaktionen