Kokain for 220 mio. EUR fundet på OSV
Kokain til en værdi af 220 millioner EUR, cirka 1,6 milliarder kroner er beslaglagt fra slæbebåd i Atlanterhavet. I alt 3.8 tons af stoffet blev beslaglagt af det spanske politi efter et tip fra Storbritanniens National Crime Agency (NCA).
”At beslaglægge denne mængde kokain giver stor forstyrrelse for de internationale forbrydergrupper og fratager dem indtægter, der potentielt løber op i hundredvis af millioner pund”, siger Mark Blackwell, fra NCA.
Den 3,8 tons mængde kokain blev fundet på en bugserbåd omkring 335 sømil fra den spanske kyst mellem Azorerne og Madeira. havde tippet de spanske myndigheder, der opbragte slæbebåden Thoran den 1. oktober.
Efter en omfattende undersøgelse blev 165 pakker med kokain fundet i et ”sofistikeret skjul under skibets gulvbelægning”. Hver pakke indeholdt cirka 23 kg pulver. Det vides ikke, hvilket land narkotikaen var beregnet for.
Syv besætningsmedlemmer ombord - seks mænd fra Tyrkiet og en fra Aserbajdsjan - blev anholdt af spanske officerer, og båden blev slæbt til den spanske havn i Cadiz fredag den 6. oktober.
Kilde: thejournal.ie