Klik venligst
danskerederier.gif

US Navy: Dødsulykke kunne være forhindret

US Navy: Dødsulykke kunne være forhindret
USS John S. McCain med hul i skroget efter kollissionen.

Torsdag 12. oktober 2017 kl: 08:00


Da destroyeren USS John S. McCain den 21. august kolliderede med tankskibet Alnic i Malacca-strædet på vej mod Singapore, var det en ulykke, der kunne have været forhindret. Det fastslår US Navy, selv om undersøgelserne af ulykken endnu ikke er tilendebragt.

På den baggrund valgte flåden i går at omplacere kaptajnen på USS John S. McCain og en anden højtstående officer, der var ansvarlig for træningsprogrammer, til andre stillinger i den amerikanske flåde, skriver navy.mil, der er den amerikanske flådes officielle hjemmeside.

Ved ulykken mistede 10 besætningsmedlemmer på den amerikanske destroyer livet. Kollissionen var den anden, der ramte US Navy inden for få måneder. I juni kolliderede USS Fitzgerald med et containerskib og syv amerikanske søfolk ombord på destroyeren blev dræbt.

På den baggrund iværksatte chefen for US Navy´s flådeoperationer, admiral John Richardson, umiddelbart efter den sidste kollission et sikkerhedstjek på alle skibe i flåden.
Samtidig blev chefen for 7. US-flåde, der har base i Yokosuka i Japan, fjernet fra sin post, da han havde ansvaret for begge de forulykkede skibe.

I dagene efter USS John S. McCains kollission fremkom der historier om, at det var en fejl i styresystemet på destroyeren, der var en medvirkende årsag til ulykke. Om det er korrekt vides endnu ikke, da den endelige rapport om ulykken endnu ikke er færdiggjort.

Kollissionen gav omfattende skader på destroyeren, der nu skal repareres på et værft i Japan.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Færøsk fragtskib slået læk ved Skotland
- Ny amerikansk straftold skaber usikkerhed
- Mærsk fusionerer Maersk Line og Damco
- Grønland vil forbyde heavy fuelolie i Arktis
- Standarder afgørende for konkurrenceevne
- Kieler-kanalen udbygges for milliarder
- Tankskib på grund ved Aabenraa
- Containerskib sejler på brugt madolie
- CEO Jens Holger Nielsen forlader Samskip
- Trump optrapper handelskrig med Kina
- DFDS åbner IT-udviklingscenter i Istanbul
- Forrygende marked for LNG-tankskibe


Dagens mest læste

- Færøsk fragtskib slået læk ved Skotland
- Mærsk fusionerer Maersk Line og Damco
- Trawler nær ved at kæntre i norsk flydedok
- Største canadisk byggede krigsskib i 50 år
- NTSB offentliggør video om El Faro sagen


Ugens mest læste

- Skadet trawler bugseres til Frederikshavn
- Den hidtil største propeller lastet i Hamborg
- Mikkel Beha har lagt kursen nordover
- Det var ikke lige meningen ..
- Venta Maersk klarede Sannikovstrædet
- Voldsom brand på superyacht
- Kieler-kanalen udbygges for milliarder
- Færgefart til Christiansø sendt i udbud
- Stolt og Deltech ansvarlig i Flaminia brand
- Færøsk fragtskib slået læk ved Skotland
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst