Fem arrestordrer efter døds-eksplosion
Ni personer er tidligere blevet anklaget for forsømmelighed i forbindelse med den eksplosion på STX Offshore og Shipbuilding værftet i Changwon, Sydkorea, der i august koste fire mand livet. Nu har anklagemyndigheden så udstedt arrestordre mod fire arbejdere og en chef, skriver Splash
Der er tale om fire arbejdere fra STX-værftet, der nu anklages for ikke at have taget tilstrækkelige sikkerhedsforholdsregler i anvendelse, og en chef fra et partnerfirma, der er anklaget for at have forfalsket arbejdsdokumenterne for de fire omkomne værftsarbejdere.
Eksplosionen, der kostede fire mand livet, fandt sted på nybygningen Persepolis, da de var i gang med malerarbejde i en af skibets tanke.
Ulykken førte til, at arbejdet på værftet midlertidigt blev stoppet af myndighederne.
Kilde: Splash