Havnekonflikt i Göteborg skal analyseres
Handelshøjskolen i Göteborg og SSPA, Statens Skeppsprovnings Anstalt , vil analysere konflikten i Göteborg havns indvirkning på nationalt plan. Analysen vil fokusere på virkningerne af konflikten, og hvordan problemerne er håndteret i forskellige stadier.
”For et så handelsafhængigt land som Sverige, er det af yderste vigtighed, at vores største havn er effektiv og pålidelig.Tids- og omkostningstrykket i dagens komplekse forsyningskæder er så hårdt, at produktionen kun er placeret, hvor logistikken fungerer pletfrit. Vi skal vide mere om, hvordan afbrydelser påvirker og om strategier til styring af afbrydelser”, siger projektleder Johan Woxenius, professor ved Handelshøjskolen ved S Göteborgs universitet.
Undersøgelsen vil blive opdelt i forskellige ”arbejdspakker”, som vil være gennemført mellem marts 2018 og januar 2019. I september 2019 vil en endelig
rapport foreligge.
”Nu er der et containerflow gennem Göteborg, der ikke virker. Næste gang kan det være storme eller angreb på informationssystemer, der stopper strømmen. Med bedre kendskab til virkningerne og beredskabet til at kontrollere godset kan fremtidige skader på økonomien og miljøet begrænses”, siger Johan Woxenius.
Den langvarige konflikt mellem Svenska Hamnarbetarförbundets afdeling 4 og APM Terminals Göteborg
har nu stået på siden foråret 2016. Lige siden har arbejdet
på APM Terminalen adskellige gange været ramt af kortere eller længere strejker .
Hamnarbetarförbundet ønsker en overenskomst med APM Terminals. APM Terminals mener, at en sådan overenskomst vil komme til at konkurrere med den overenskomst, der allerede er indgået med den anden faglige modpart i havnen, nemlig Transportarbetarförbundet, og at Hamnarbetarförbundet derfor ikke er berettiget til at forhandle med havneselskabet.
Analysen financieres af Trafikverket.
Kilde: Sjöfartstidningen