Over 13.000 skibe gennem Panama-kanalen
I alt 13.548 fartøjer passerede den udvidede Panama-kanal mellem oktober 2016 og september 2017, en stigning på 3,3 procent på år til år basis. Kanalen rapporterede også vækst i fragtmængderne, som steg med 22,3 procent til 403,8 millioner tons.
”Årets succes er et bevis på den udvidede kanals succes. Disse rekordtal afspejler ikke kun branchens tillid til den udvidede kanal, men illustrerer også Panama-kanalens fortsatte evne til at omdanne den globale økonomi og genoplive den maritime industri”, siger Panama-kanalens administrator Jorge Quijano.
Container segmentet var det største for kanalen. Containergods tegner sig for 35,3 af lasten. Tankskibe, bulkskibe og autotransportfartøjer fulgte efter på de næste pladser.
Ifølge Panama-kanalen er dens evne til at byde neopanamax-skibe velkomne tydelig i mange havne langs den amerikanske østkyst, hvor nogle faciliteter satte nye rekorder.
Med en historie på 103 år arbejder Panama-kanalen på forskellige infrastrukturprojekter, hvor hovedfokus er en ro-ro-terminal, der skal tjene som center for omladning af fartøjer.
Kilde: Panama Canal Authority