Verdens første flydende vindpark åbnes i dag
Hywind, der er verdens første flydende vindmøllepark, åbnes i dag officielt af Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon. Vindparken på 30 MW har Statoil som operatør og kan producere strøm i omkring 20.000 hjem.
“Hywind kan bruges på havdybder på om mod 800 meter. Det åbner muligheder i områder, som hidtil ikke har været tilgængelige for havvindprojekter,” siger Irene Rummelhoff, der er koncerndirektør for Nye Energiløsninger i Statoil i forbindelse med åbningen.
Vindparken ligger 25 km. ud for Peterhead i Aberdeenshire, Skotland, hvor den landboserede drift og vedligeholdescenter er placeret. Her vil Statoil sammen med partneren Masdar også installere en batteriløsning for havvind på 1 MWh, der kan være med til at optimere produktionen.
“Statoil har en ambition om at reducere omkostningerne for energi fra Hywind havvindparken til 40-60 euro/MWh inden 2030. Da vi ved, at op mod 80 pct. af havvindressourcerne er på store havdybder, hvor traditionelle installationer ikke kan benyttes, forventes flydende havvind at spille en betydelig rolle i væksten af havvind fremover, siger Irene Rummelhoff.
Kilde: Statoil
Se video om havvind projektet her.