Pensionen må vente for Statoil-chef
Statoils bestyrelse har indgået en aftale med selskabets adm. direktør, Eldar Sætre om, at han ikke trækker sig fra posten, som han har ret til, når han bliver 62, men i stedet bliver og fortsætter det arbejde i Statoil, som bestyrelsen er meget tilfredse med.
“Det har været et ønske fra Statoils bestyrelse, at Eldar Sætre fortsætter som CEO. Som CEO har Eldar med succes impleneteret vigtige forandringer internt i Statoil. Han har ledet selskabet og gjort Statoil til en stærkere forretning gennem en udfordrende periode for industrien. Han er den rigtige person til at fortsat at udvikle Statoil som et bredt favnende energiselskab med en klar strategi for sikkerhed, høj værdiskabelse og en fremtid med lavere udslip,” udtaler Statoils bestyrelsesformand i en meddelelse i forbindelse med beslutningen.
Eldar Sætre, der fylder 62 år i februar, blev udnævnt som CEO i 2015 efter at have været fungerende CEO siden 2014.
“Statoil har leveret konkurrencedygtige afkast og er godt positioneret til at skabe betydelig værdi for aktionærerne i fremtiden. Jeg ser frem til fortsat at lede denne virksomheden på vores videre rejse,” siger Eldar Sætre.
I forbindelse med forlængelsen af kontrakten, der løber senest til Eldar Sætre bliver 67, er hans gage blevet forhøjet til 8,77 mio. norske kroner fra 7,9 mio. Dertil kommer en bonusordning og et aktiekøbsprogram.
Kilde: Statoil.