HHIC mister ordre på fire VLCC
Hanjin Heavy Industries & Construction, HHIC, i Filippinerne må se ordrebogen reduceret med en fjerdedel, da en Cardiff Marine kontrakt, til over 300 millioner USD ikke bliver til noget. Cardiff Marine dropper kontrakten, da Subic Bay værftet ikke kan opnå bankgarantier.
”Med sammenbruddet af shipping- og skibsbygningsmarkedet har koreanske banker været forsigtige og strengere i vurderingen af ordrekontrakter og udstedelse af garantier til skibsværfter. De er længere tid om at udstede garantier, nogle op til to måneder”, siger en lokal skibsbygningsmægler til TradeWinds.
Det sydkoreansk ejede værft har mistet kontrakten på fire VLCC-nybygninger på 320.000 DWT, som det sikrede fra George Economou-selskabet i marts. De sydkoreanske banker vil ikke udstedte garantier for tankskibene, som skulle have været leveret i 2019, derfor er nybygningskontrakten ugyldig.
Ifølge en anden kilde i skibsbygningsbranchen gør sydkoreanske banker også garantierne dyrere. Nogle kræver en procent af kontraktsprisen sammenlignet med 0,5 procent tidligere. Som følge heraf vender nogle lokale værfter sig mod udenlandske banker for at opnå garantier.
Ifølge TradeWinds har Economou ingen umiddelbare planer om at bestille nybygningerne på et andet værft. Med den mislykkede Cardiff Marine-kontrakt har HHIC efterladt kun et dusin fartøjer på ialt 1,8 millioner DWT i sin ordrebog, ifølge Clarksons Shipping Intelligence Network.
Kilde: TradeWinds