Stena Line indvier landstrømsanlæg
Som den første færgeoperatør i Trelleborg Havn forbinder Stena Line nu de to skibe M/S Skåne og M/S Mecklenburg-Vorpommern til landstrøm i havnen. Dette er et vigtigt skridt i Stena Line's målorienterede bæredygtighedsarbejde, hvor et af fokusområderne er at reducere emissionerne.
”Vi er meget glade for, at vi nu har gennemført en yderligere forbindelse til landstrøm sammen med Trelleborgs Havn. Bæredygtighed er en af hjørnestenene i vores strategi, og dette er et vigtigt bidrag til reduktion af emissioner og reducering af havnestøj. På mange af vores færgeruter anløber vores fartøjer i byområder, hvilket gør det ekstra vigtigt at stoppe motoren ved kajen. Der planlægges at forbinde fartøjer i flere af vores havne. Målet er, at 25 procent aAf de havneanlæg, vi driver, har strømforbindelse i 2020 og 75 procent i 2030”, siger Stena Lines adm. Direktør Niclas Mårtensson.
Stena Line er en pioner på landstrøms- området og har siden 1989 været i stand til at koble nogle af fartøjerne til elnettet ved kajen. I Sverige er fire af Stena Lines seks havne i øjeblikket forbundet med nettet. I hele Stena Line-netværket er 17 procent af havnene forbundet.
I de havne, som Stena Line anløber, vil skibene blive forbundet med elnettet, når opholdet varer mere end to timer. Stena Lines skibe i Trelleborg ligger ved kajen i mere end to timer 10-16 gange om ugen og vil derfor blive koblet på elnettet.
Tilslutningen betyder, at skibets motorer helt kan stoppes, hvilket betyder, at udledningen er lig med nul, og til den samlede miljøgevinst bliver endnu større , da der så vidt muligt bruges grøn strøm.
I 2016 betød Stena Line's brug af landstrøm en reduktion på 12 500 tons CO2-emissioner, hvilket svarer til det årlige forbrug af 6.500 gennemsnitlige personbiler.
Installation af elektrisk forbindelse er en stor investering, hvor havnen normalt står for installationen på land, mens rederiet sørger for ombygningerne på skibet. Anlægget på land kan klare en belastning på 2,2 MW, hvilket svarer til belastningen ved el-opvarmning af cirka 80 boliger.
Kilde: Stena Line