MHI Vestas på vej mod kæmpeordre
MHI Vestas er blevet udvalgt som den foretrukne turbineleverandør til den 950 MW Moray 1 havmøllepark i Outer Moray Firth ud for Skotlands østkyst. Aftalen omfatter levering og installation af 100 V164-9.5MW møller.
”Samarbejde med MHI Vestas om at parre den seneste turbinteknologi med fremskridt inden for teknik og projektudvikling har gjort det muligt at opnå store reduktioner i omkostningerne ved offshore-vind”, siger Moray 1-projektleder Oscar Diaz.
Moray 1 er et joint venture mellem EDP Renewables, der ejer 77 procent og Engie, der har de resterende 23 procent. Joint venturet blev for nylig tildelt en Contract for Difference på £ 57,50 pr. MWh, cirka 0,483 kroner i Storbritanniens anden auktionsrunde.
GeoSea, der tidligere på året overtog det danske A2Sea, er samtidig valgt til at udføre ingeniørarbejde, indkøb, opførelse og installation af de 100 møllefundamenter og tre fundamenter til transformerunderstationer til havs samt transport og installation af de tre transformerplatforme.
De endelige aftaler ventes underskrevet en gang i anden halvdel af 2018, hvor den endelige finansiering skulle være på plads.
Kilde: Moray Offshore Windfarm East.