Hyundai Heavy forbedrer kun marginalt
Hyundai Heavy Industries (HHI) kommer ud af 3. kvartal med en marginal forbedring af resultatet, der lander på 176 mio. dollar mod 170 mio. dollar i samme periode i fjor. HHI der er verdens største værft har i år foreløbig vundet ordre på 4,2 mia. dollar.
Krisen er fortsat synlig i værftets kvartalsregnskab, der viser en markant nedgang i omsætningen på 27, 3 pct. til 3,4 mia. dollar, mens driftsindtjeningen er reduceret med 20,8 pct. til 83 mio. dollar.
De sydkoreanske værfter har været hårdt ramt af nedturen i skibs-sektoren, der har afholdt skibsredere fra at bestille nye skibe. Det har tvunget værfter som Hyundai Heavy Industries ud i besparelser, der nu slår igennem i kvartalsregnskabet, hvor bundlinjen øges, selvom omsætning og driftsresultat falder.
Kilde: HHI