Lauritzen Kosan outsourcer bemandingen
J. Lauritzen skifter strategi og outsourcer hele sin mandskabshåndtering på 26 Kosan skibe til det norske selskab OSM Maritime. Dermed følger rederiet strategien fra sin bulkerdivision, hvor den tekniske ledelse er blevet outsourcet.
OSM Maritime annoncerede i dag, at det skal stå for besætningerne på 26 gasskibe for Lauritzen Kosan.
Chefen for fleet management i Lauritzen Kosan, Claus Winter Graugaard, siger til TradeWinds, at rederiet har ledt efter et selskabet, der har erfaring med fuldskala drift af skibene.
“I partnerskab med OSM vil vi fokusere på træning af mandskabet og yderligere kompetence udvikling for at sikre, at vi har de bedste folk, når vi skal møde den voksende i efterspørgsel i denne specialiserede sektor,” siger Claus Winter Graugaard.
Ifølge J. Lauritzens årsberetning for 2016 har gas-flåden i gennemsnit 357 besætningsmedlemmer på søen hver dag året rundt.
Kontrakten er den største, som OSM har vundet i år.
Kilde: TradeWinds