Skibsdesign firma åbner ny forretningsenhed
Det danske skibsdesign firma Knud E. Hansen åbner nu en ny forretningsenhed, der vil specialisere sig i design af varme, ventilation og aircondition systemer for det maritime marked. Hidtil har firmaet, trods stor erfaring ikke været synlige nok på markedet, lyder forklaringen.
Den nye forretningsenhed får navnet Marine HVAC Design og oprettes fordi, Knud E. Hansen trods mere end 30 års erfaring på området og en voksende markedsandel ikke er synlige nok.
"Over de sidste ti år er vi (HVAC, red) vokset og er udviklet til at være en af selskabets største discipliner. Alligevel, selv med mere end 30 års erfaring har vores salgsindsats ikke matchet vores synlighed i markedet. Noget blev nød til at blive ændret,” forklarer Stéphane Geslin, der er direktør i selskabet.
"Vi tror, at HVAC-markedet har brug for uafhængige eksperter som Marine HVAC Design. Denne dedikerede indsats vil give om mulighed for at vise vores ekspertise og mulige løsninger baseret på vores store erfaring med at levee skræddersyede og effektive løsninger, der alene er baseret på kundernes interesser,” siger Stéphane Geslin.
Knud E. Hansens HVAC afdeling har tidligere løst opgaver på den britiske flådes nye hangarskib Queen Elizabeth og på krydstogtskibet QM2.
Marine HVAC Design vil få hovedkvarter i Knud E. Hansens domicil i Helsingør.
Kilde: Knud E. Hansen