Whistleblower anmelder svindel i Shell
Shell har sat gang i en omfattende undersøgelse på sit Singapore kontor, efter at en whistleblower har anmeldt en kollega, der arbejder med chartring af tankere, for mulig svindel ved at sikre forretning til en bestemt mægler mod at få penge retur.
Shell ønsker ikke at kommentere specifikt på korruptionsanklagen, da der er tale om en person-sag, men siger ifølge Platts:
“Alle Shell-ansatte skal overholde vores adfærdskodeks, der indeholder de højeste standarder for etisk adfærd. Vi efterforsker beskyldningerne om brud på vores adfærdsregler. Brud er ikke tolererede og vil få alvorlige konsekvenser”.
Den pågældende medarbejder er sendt hjem, mens undersøgelsen står på.
Kilde: TradeWinds