CSSC tæt på afnotering efter nye tab
Den kinesiske skibsbygger China CSSC Holdings Limited, en del af China State Shipbuilding Corporation, står over for en risiko for at blive afnoteret på Shangai-børsen efter fortsatte underskud. Selskabet forventes at rapportere tab mellem 350 og 400 millioner USD for 2017.
Det er andet år i træk, at virksomheden leverer dårlige forretningsmæssige resultater, da skibsbyggeren i 2016 rapporterede tab på cirka 413 millioner USD2,6 mia. RMB. I overensstemmelse med noteringsreglerne på Shanghai Fondsbørs kan selskabets aktier afnoteres, skriver CSSC i en børsmeddelelse.
Den kinesiske skibsbygningssektor er hårdt ramt af en langvarig nedgang i shippingindustrien, da redere ikke har bestilt nye skibe på grund af overkapacitet i tonnage og økonomiske begrænsninger som følge af, at nogle banker har trukket sig fra shippingmarkedet.
Som en følge heraf har værfterne kæmpet for at sikre finansiel stabilitet, ved at forsøge at tiltrække private investorer.
I sidste uge meddelte China State Shipbuilding Corporation, at en kapitalindsprøjtning på 1,6 milliarder USD forventes sikret fra tre nye investorer, nemlig China Life, CPIC Property og PICC, for fire af selskabets værfter.
Værfterne, der forventes at modtage kontante indsprøjtninger, er Shanghai Waigaoqiao, Chengxi Shipyard, Guangzhou Shipyard International og Huangpu Wenchong.
Kilde: World Maritime News