Ny OW-bunker advokat til pensionskasser
En række storinvestorer med ATP i spidsen har hyret advokatfirmaet DLA Piper til at afløse Bruun & Hjejle i retssagen mod OW Bunkers tidligere ledelse. Pensionskasserne har sagsøgt den tidligere ledelse, kapitalfonden Altor m.fl. 833 mio. kr. i erstatning.
Pensionskasserne blev tvunget til at vælge ny advokat efter at Advokatnævnet sidste år vurderede, at Bruun & Hjejle partneren Karsten Kristoffersen var inhabil, fordi advokatfirmaet tidligere havde udført opgaver for OW Bunker og selskabets tidligere adm. dir. Jim Pedersen.
ATP vurderer imidlertid, at de gerne må beholde Bruun & Hjejle som advokat i den del af sagen, der ikke direkte omhandler den tidligere ledelse i det krakkede selskab. Det sker selvom flere af de sagsøgtes advokater forsøger at få afsat Bruun & Hjejle på hele sagen.
ATP mener, at det blot er et forsøg på at trække sagen i langdrag.
“Vi har brugt lang tid og mange penge på at Bruun & Hjejle har sat sig ind i sagen, og vi mener stadig, at de er de dygtige og rigtige advokater til at føre sagen,” siger Tomas Krüger Andersen til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten