Polen vil købe historisk værft tilbage
Den polske stats industrielle udviklings agentur (ARP) vil forsøge at købe det historiske Gdansk Skibsværft tilbage. ARP har i dag 18 pct. af aktierne i værftet, der siden 2007 har haft den ukrainske politiker Sierhiy Taruta som majoritetsaktionær.
Det var fra Stocznia Gdansk - skibsværftet i Gdansk -
at verden i 1980 for alvor lærte fagforeningen Solidarnosc at kende. Fagforeningen, der kæmpede for at blive fri for kommunismen med lederen Lech Walesa i spidsen, der siden fik Nobels Fredspris og
blev præsident i Polen.
Værftet blev privatiseret i 2007 med ukrainsk hovedaktionær og det statslige agentur med en mindre aktiepost.
Men det ønsker ARP altså at ændre nu og har derfor afgivet et bud på Taruta´s aktier for at kunne stabilisere værftet. Samtidig forsøger ARP også at købe den anden halvdel af aktierne i ingeniørfirmaet GSG Towers, som de i forvejen ejer 50 pct. af.
“ARPs foretrukne scenario er, at købe alle aktier i Stocznia Gdansk og GSG Towers i et forsøg på at forny produktionen skibsværftsindustrien i Gdansk,” hedder det i en udtalelse fra agenturet.
ARP indrømmer dog også, at det måske kun er muligt at købe udvalgte dele af skibsværftet.
Kilde: TradeWinds.