Crystal Cruises skrumper nybygninger
Genting Hong Kongs Crystal Cruises har reduceret størrelsen af tre planlagte krydstogtsskibe. Den ny CEO Thomas Wolber har fortalt Travel Weekly, at trioen nu vil blive i størrelsesområdet 60.000 gt til 65.000 gt. De var oprindeligt planlagt til en størrelse på 100.000 gt.
Ændringen vil betyde, at nybygningerne kun kan medtage 800 passagerer mod oprindeligt 1.000, men øge selskabets ”upåklagelige service”.
Leveringen af service er, hvad Crystal er kendt for. For at fortsætte den linje, mener jeg, at vi skal tage et skridt tilbage og fokusere på skibets størrelse”, siger Thomas Wolber.
Selskabet har også skrottet planer om 48 super-luksus private lejligheder på øverste dæk på hvert fartøj. Det første af de tre skibe leveres fra Lloyd Werft i Tyskland i 2022. Der bliver også bygget tre ekspeditionsskibe i Stralsund i Tyskland til levering i 2020 og 2021.
Kilde: TradeWinds