Afsat formand smidt ud af Maskinmestrene
Maskinmestrenes Forening har valgt at ekskludere den tidligere formand, Per Jørgensen, fra foreningen. Per Jørgensen fratrådte sin formandspost med øjeblikkelig virkning den 1. december. Næstformanden Jan Rose Andresen trådte til som formand.
Ekskluderingen fremgår af foreningens årsberetning, hvor begrundelsen for afsættelsen af Per Jørgensen gentages. Ifølge foreningen skyldes det "en tilsidesættelse af rammerne for brug af foreningens kreditkort."
Den forklaring er Per Jørgensen dog ikke enig i. Han skriver i et genmæle fra december bl.a.: "Formuleringen om brug af kreditkort findes i foreningens revisionsprotokollat og er regnskabsmæssig revideret af såvel ekstern som intern medlemsvalgt kritisk revisor. Brug af kreditkortet er sket i overensstemmelse med en årelang praksis og beløbene varierer naturligvis fra år til år.
Der er iflg. eksperter med revisor- og advokat baggrund ikke grundlag for at betragte beløbets størrelse som en sag for politiet eller domstole, og jeg ser frem til Maskinmestrenes Forenings generalforsamling i marts 2018 hvor vi skal gennemgå regnskabet," skriver Per Jørgensen.
Ifølge årsberetningen er der indgået en afviklingsaftale med Per Jørgensen, "der sikrer en tilbagebetaling
af det økonomiske mellemværende".
Redaktionen