Esvagts næste ERRV søsat
Esvagts 82 meter lange Emergency Response and Rescue Vessel, ERRV, H-053 blev søsat fra Cemre Shipyard i Tyrkiet først i januar. Nu venter yderligere tre måneders arbejde på værftet, før skibet kan sætte kursen mod Esbjerg og er klar til 12 års kontrakt på Syd Arne-feltet.
”Der er konstant cirka 170 mand i arbejde ombord nu, hvor den største enkeltopgave er installationen af det brændstofoptimerende Blue Drive-system”, siger John Laustsen, Project Director i Esvagt.
H-053 bliver et af de største og mest moderne ERRV’er i Esvagts flåde. Charteren for de næste 12 år med Hess på Syd Arne-feltet indeholder nye opgaver. De seneste 17 år har Esvagt serviceret Hess på Syd Arne med stand by-skib, forsyningsskib og med opkobling til tankskibe.
Fremover skal Esvagt ydermere levere service, vedligehold og inspektion af slangesystemet. Desuden vil det nye ERRV gøre det muligt at servicere arbejdet på de ubemandede platforme i området. Dette har
hidtil været varetaget af specialskibe.
Kilde: Esvagt