Container-pramme en voksende forretning
DFDS oplever, at transport af containere på pramme frem for landevej er en voksende forretning i Belgien. Transportformen kan betyde 30.000 færre lastbiler på vejene om året i landet og forhindre forsinkelser.
“Belgien har en voksende industri og derfor en voldsom vejtrafik. Det betyder trafikpropper på vejene og også rundt om havnen i Antwerpen, hvor lastbiler ofte oplever lange ventetider. Derfor er muligheden for at få containere til Rotterdam og Antwerpen på pramme blevet mere og mere populær, da godset ikke bliver forsinket i trafikken,” siger Sam de Wilde, der er direktør for DFDS i Belgien.
Trafikken på pramme kan også kaste mere forretning af sig for DFDS, der eventuelt kan trække nye kunder til sine mange ro-ro-ruter over Nordsøen til eller fra Gent-området i Belgien. Kilde: DFDS