Brand på Maersk Honam er under kontrol
Branden om bord på det ultra store containerskib Maersk Honam kom under kontrol i weekenden. Den indiske kystvagt (ICG) har meddelt, at ilden på det 15.225 TEU Maersk Honam blev bragt under kontrol lørdag, fem dage efter, at den fatale brand brød ud på det Singapore-flagrede skib.
”En tyk røg af giftige dampe er nu blevet erstattet af hvid røg, som er et tegn på afkøling af metal om bord på mega containerskibet”, siger kommandant for ICGs vestlige region Avinandan Mitrat.
Selv om ilden er rapporteret under kontrol, kan brandslukningen blive en langvarig proces på grund af de ekstremt høje temperaturer, der genereres inde i containerne, med fare for, at ilden kan bryde ud igen. ICG har klassificeret flammen som en "kemisk brand". Dette rejser igen spørgsmålet om farlige laster, der transporteres på containerskibe.
Der er stadig intet nyt om de fire savnede besætningsmedlemmer Maersk Honam, selv om ICG mener, at de befinder sig på skibet. Et besætningsmedlem er bekræftet død efter han blev evakureret sammen med 22 andre besætningsmedlemmer. To af disse er rapporteret at være i kritisk tilstand.
Besætningen blev evakueret fra Maersk Honam i Det Arabiske Hav tirsdag i sidste uge, efter at de havde opgivet bestræbelserne på at bringe branden under kontrol.
Maersk Honam var på vej fra Singapore til Suez med 7.860 containere, svarende til 12.416 TEU ombord, da branden opstod.
Kilde: Seatrade Maritime News