Maersk: Singapore forbliver top-hub
Singapore er i dag verdens største bunkerdestination og den status vil staten bevare - også efter 2020, hvor de nye regler for svovlindhold træder i kraft. Det forudser, Peter Beekhuis, der er Head of Trading i Maersk Oil Trading i regionen.
“Effektiviteten, gennemsigtigheden og de infrastrukturelle fordele vil holde Singapore i en god position, som svar på en tilsyneladende bekymring for at Singapore vil miste sin dominerende stilling til andre bunker-destinationer i området - ikke mindst Kina - når de nye regler træder i kraft.
Udtalelsen faldt på S&P Global Platts Asian Refining Summit i Singapore i fredags.
De nye regler betyder, at skibe højst på brænde bunkerolie af med et svovlindhold på 0,5 pct. mod i dag 3,5 pct. med mindre skibene er udstyret med scrubbere.
“Singapore importerer i dag omkring 80 pct. af olien for at klare efterspørgslen. Det kan godt være, at denne andel vil stige til 85 pct. eller 90 pct. - eller måske mere - i 2020, men landets status som et handelscentrum vil ikke ændre sig,” sagde Beekhuis.
Han tilføjede, at der godt kan ske ændringer indenfor regionen, men ikke nok til, at reduce Singapore´s status som en top-bunkering hub.
Tidligere var der frygt for, at bunkering efterspørgslen i Singapore ville falde, da staten indførte tvungen brug af brændsstofmålere i forbindelse med bunkering. Men det skete ikke. Tværtimod steg efterspørgslen i Singapore i 2017 med 4,3 pct.
“Det viser, at rederierne kunne lide dette tiltag,” sagde Peter Beekhuis.
Kilde: S&P Global Platts