Risikoledelse på vej i Aalborg Havn
Aalborg Havns nye risikochef Anders Klitgaard gennemførte i januar træningssessioner for alle havnens medarbejdere i et nyt ledelsessystem, der skal strukturere Aalborg Havns håndtering af risici. Systemet, er en afgørende del af havnens ambition om at implementere risikoledelse.
“Formålet med det nye ledelsessystem er, at vi kommer til at arbejde struktureret med risici i bred forstand. Det vil sige både økonomisk, sikkerhedsmæssigt, miljømæssigt osv. I systemet kan vores medarbejdere finde relevant information om, hvad de skal gøre i specifikke situationer. Det kan eksempelvis være information om, hvilke dokumentationskrav der er i forbindelse med en given opgave, forklarer Anders Klitgaard.
Det forberedende arbejde blev færdiggjort ved årsskiftet, og herefter blev der i januar afholdt træning for alle havnens medarbejdere.
Systemet skal i første omgang køre indtil uge 16, hvor Anders Klitgaard sammen med en konsulent og en miljø- koordinator holder intern audits.
“Fremadrettet kommer vi løbende til at arbejde på at identificere nye mulige risici fordelt på tre niveauer: strategiske, operationelle og daglige. Derefter kigger vi på, hvad sandsynligheden er for, at risikoen vil finde sted. Til sidst får den identificerede risiko en score alt efter, hvor stor risikoen er, siger Anders Klitgaard. Herefter laver havnen forbedringstiltag for hver risiko, der er identificeret.
Kilde: Aalborg Havn