Søfartens Ledere:Skelettet til aftale på plads
KORT NYT: På et forhandlingsmøde mellem Rederiforeningen af 2010 og Søfartens Ledere tirsdag den 13. marts, kom skellettet til den kommende nye hovedoverenskomst på plads. Efter gode forhandlinger er der udviklet en fælles tekstmæssig ramme.
Rammen dækker Basisoverenskomsten, Specialskibsoverenskomsten, Bugseroverenskomsten og Vind Offshore, oplyser Søfartens Ledere.
Parterne er således klar til de afsluttende forhandlinger, hvor der skal skabes enighed om den økonomiske ramme. De afsluttende forhandlinger er aftalt til den 21. marts 2018.
Kilde: Søfartens Ledere