Rapport: Derfor døde 10 US-marinere
En omfattende rapport om kollissionen i august i fjor gennemgår de sidste minutter inden den amerikanske destroyer USS John S. McCain stødte sammen med produkttankskibet Alnic MC. Ti amerikanske søfolk omkom ved ulykken. Der blev begået fejl på begge skibe, men de største skete på det amerikanske skib.
Rapporten fra Singapore´s Transportation Safety Investigation Bureau (TSIB) fastslår, at udskiftninger i besætningen på den amerikanske destroyer og utilstrækkelige skridt på broen på Alnic MC for at hindre en kollision medvirkede til ulykken.
“Undersøgelsen viser, at USS John S. McCain pludselig drejede bagbord ind mod den kurs, som Alnic MC var på, fordi der skete en række fejl ved skift af styring af skibet på broen,” hedder det i rapporten.
“Da teamet på broen på Alnic MC så, at USS John S. McCain drejede, regnede de med, at skibet ville være i stand til at passere foran Alnic MC…. og reaktionerne var utilstrækkelige til at forhindre kollissionen,” hedder det videre.
Rapporten konkluderer videre, at selvom der er fundet beviser på, at kaptajnen på Alnic MC begik fejl, skete de mest alvorlige fejl på destroyeren i forbindelse med et “utilsigtet” skifte kontrol med styringen af skibet.
Rapporten finder det problematisk, at de styrmand, der havde ansvaret på destroyeren var udlånt til skibet kun havde et begrænset kendskab til USS John S. McCains styrings-systemer.
Kilde: Tankershipping