Tanker-skrotninger starter stærkt i 2018
Antallet af tankskibe, der er skrottet i år, har allerede overgået det samlede antal, der blev hugget op i fjor, oplyser VesselValue. Foreløbig er 16 VLCC´ere blevet sendt skrotning i år mod 13 i hele 2017. Men antallet af nye skibe kan overgå antallet i 2016 og 2017.
Krisen kradser fortsat i tankskibsmarkedet og derfor er det store antal ophugninger et godt tegn. Ud over VesselValue´s 16 registrerede skrotninger er to tidligere VLCC´ere blevet taget ud af markedet og konverteret til lagerbrug som FSO´ere, oplyser Gibson Shipbrokers i sin ugentlige rapport.
Ifølge Gibson er gennemsnitsalderen på de skibe, der er sendt til ophugning i år faldet til 18,5 år fra 21,5 år i fjor. Den øgede ophugning er drevet af højere priser, der har nået over 450 dollar/ltd i de seneste måneder, hvilket ifølge Gibson er det højeste niveau i tre år.
Antallet af ophugninger ventes at stige yderligere blandt ældre skibe på grund af de kommende regler for ballastvand og de nye regler for udledning af svovl.
Men balancen mellem efterspørgsel og udbud ser ikke ud til at blive forbedret alligevel, fordi der efter planen skal leveres 58 nye tankskibe i år. Enkelte bliver måske udskudt til 2019, men alligevel skal der endnu flere ophugninger til, for at markedet ikke skabe balance mellem udbud og efterspørgsel.
I 2017 blev der leveret 50 nye VLCC´ere til verdensmarkedet, mens antallet i 2016 var 47.
Kilde: World Maritime News