Ørsted placerer første ordre i Taiwan
Ørsted har indgået kontrakt med det Taiwan-baserede Century Wind Power (CWP) om konstruktion af en prototype af et overgangsstykke til et jacket fundament. Kontrakten på 2,5 millioner EUR er den første ordre i Taiwan, hvis regering ønsker at udvikle den lokale forsyningskæde til havmøller.
Som et første skridt vil CWP tage sig af projektledelse, indkøb, fabrikation og opbevaring af prototypen inden leveringen, som planlægges i anden halvdel af 2018.
Denne proces vil gøre det muligt for CWP at være meget mere moden og klar i tide til fremstilling af jacket fundamenter til det taiwanske havmøllemarked, her iblandt Ørsteds Greater Changhua projekter, hvor der er i november 2017 er underskrevet et aftalememorandum om samarbejde om produktion af fundamenter.
Ifølge CWPs bestyrelsesformand Lai Wen Hsiang arbejder virksomheden i øjeblikket på et joint venture med den danskbaserede specialist i produktion af jacketfundamenter, Bladt Industries. Fællesforetagendet vil fungere som CWPs datterselskab og vil gøre det muligt for virksomheden at få del i den europæiske fabrikationsteknologi og hjælpe CWS og dets moderselskab Century Iron & Steel Industrial til at blive kvalificeret leverandører af havmøllefundamenter.
CWP planlægger ifølge Lai også at opføre en ny fabrik i havnen i Taipei, med et areal på 16 ha til fabrikation af fundamenter samt en lagerplads på yderligere 16 ha. Anlægget er planlagt til færdiggørelse inden udgangen af 2019.
Kilde: Offshore Wind