Kæntret skib på farligt slæb
Fragtskibet Britannica Hav, der kæntrede 20. marts i Den Engelske Kanal og ligger med bunden i vejret, er nu under slæb mod Le Havre, hvor det efter planen skal ankomme i eftermiddag. Operationen er farlig, fordi skibet slæbes med bunden i vejret.
Monteringen af slæbet på Britannica Hav var heller ikke ufarligt, da et pludseligt sammenbrud i en skillevæg i skroget, kunne få skibet til at synke og trække bjærgningsmandskabet med sig.
Men det lykkedes og i går eftermiddags startede konvojen sin sejlads med meget lav hastighed mod Le Have, anført af slæbebåden Abeille Liberté.
“Mit mål er at skibet ikke synker,” siger lederen af den franske redningstjeneste i området, Pascal Ausseur.
Det 82 meter lange skib kæntrede efter at være kollideret med en fisketrawler ca 50 sømil nordøst for Cherbourg i Frankring.
De syv besætningsmedlemmer ombord er alle i god behold.
Kilde: TendanceOuest
Video fra bjærgningsmandskabets montering af GPS på det kæntrede skib.
[#Opération] Pose de #balises GPS sur le #Cargo "Britannica Hav" retourné au Nord-Est de #Cherbourg le mardi 20 mars 2018 par plongeur de l'hélicoptère Caïman de la @MarineNationale. Panneaux de cale à la dérive marquée. #Collision @CROSS_Jobourg https://t.co/Lhr0brYNOu pic.twitter.com/8NQLK2LnGV
— PREMAR Manche (@premarmanche) 21. marts 2018