Rosatom tilbyder Sudan flydende atomkraft
Ruslands statejede Rosatom har, tilsyneladende i en indsats for at udvide sin portefølje i udlandet, meddelt, at selskabet vil bygge et flydende atomkraftværk til det urolige afrikanske land Sudan. Landet befinder sig ifølge mange stadig i en borgerkrigslignende tilstand efter opdelingen i 2011.
Meddelelsen følger en anden aftale, som Rosatom efter sigende har underskrevet med Sudan om at opbygge et helt atomkraftværk med fire reaktorer. Det meddelte administrationen i Khartoum til landets officielle, ikke-uafhængige medie skal opføres inden for de næste otte år.
Der er få tilgængelige oplysninger om, hvilke anlæg Rosatom sandsynligvis vil levere til Sudan, men planerne for det flydende atomkraftværk blev offentliggjort via Sudan Tribune af Muataz Musa, landets minister for vandressourcer og elektricitet.
Hverken den sudanesiske regering eller Rosatom har præciseret, hvor et flydende atomkraftværk vil blive placeret. Mmen formodentlig vil det blive fortøjet et sted langs Sudans kyst ved Det Røde Hav, tæt på et område, der i de senere år har været mest kendt for sine piratangreb.
Rusland er tæt på at færdiggøre det kontroversielle Akademik Lomonosov, det eneste flydende atomkraftværk under bygning i verden. Dette anlæg vil, når det forlader Baltic Shipyard i Sankt Petersborg, blive slæbt til Murmansk, hvor brændstoffet indlades og senere blive fortøjet i havnen Pevek i Ruslands fjernøstlige Chukotka.
Kilde: Maritime Executive