Sene bookinger plager RAL
KORT NYT: Royal Arctic Line, RAL, oplever i stigende grad mange bookinger på dagen for sidste indleveringsfrist. Det får nu rederiet til at indføre en ny frist for bookinger fra 15. april. Fremover skal gods skal være booket senest klokken 12.00 dagen før indleveringsfristens udløb.
"Ønsker man at booke gods til skibe, hvor både booking- og indleveringsfrist er overskredet, kan det lade sig gøre ved at sende dette som ekspresgods med sen indlevering", skriver RAL i en meddelelse til kunderne.
Kilde: Royal Arctic Line