Dødsfald lukker kinesiske tørlasthavne
Fire stevedorer, der omkom under lastoperationer har ført til lukning af Changshu terminalerne i Kina. Lokale myndigheder i Changshu i Jiangsu-provinsen har beordret havneoperationerne stoppet i to havne, mens de undersøger fire havnearbejderes død under losningsarbejde.
Arbejdsforbuddet har ramt både den Singapore-kontrollerede Changshu Changjiang International Port (CCIP), hvor dødsfaldene fandt sted i løbet af sidste weekend, og selskabets søsterhavn, den større Changshu Xinghua Port Co (CXP), der ligger opstrøms på den sydlige bred af Yangtze-floden modsat Nantong.
Havnenes operatør har informeret investorer om, at undersøgelsen af hændelsen fortsætter og et foreløbigt resultat forventes den 13. april.
Kilde: TradeWinds