Klik venligst
danskerederier.gif

Skibsfarten har historisk CO2 aftale på plads

Skibsfarten har historisk CO2 aftale på plads
Direktør Maria Skipper Schwenn, Danske Rederier deltog i den danske delegation som rådgiver.

Lørdag 14. april 2018 kl: 08:00


Det lykkedes i går at samle alle 173 medlemslande i FN´s søfartsorganisation, IMO, omkring et forslag, der skal reducere skibsfartens udledning af CO2 med 50 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 2008. “Et historisk resultat,” siger direktør Maria Skipper Schwenn, Danske Rederier om aftalen.

Presset for at nå en aftale på den fire dage lange session i IMO´s hovedkvarter i London var intenst. Hvis ikke IMO´s medlemsstater selv var i stand til at sætte mål for reduktionen af CO2, ville IMO ifølge generalsekretær Kitack Lim spille sig selv af banen som en troværdig og handlekraftig organisation.

Der blev forhandlet hårdt til det sidste, men det lykkedes at nå en aftale om en reduktion af skibsfartens udledning af CO2 på 50 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 2008.

“Man kan fornemme på hele stemningen her, at der er tale om et historisk resultat,” siger Maria Skipper Schwenn til Maritime Danmark fra IMO-hovedkvarteret i London, da vi taler med hende i går sidst på eftermiddagen.

”Danske Rederier har fra starten arbejdet for et ambitiøst resultat, der ligger indenfor Paris aftalens rammer. Derfor er jeg meget tilfreds med, at IMO landene tog ansvaret på sig og ikke overlod skibsfarten til fortsat kritik for manglende regulering og i så fald drage konsekvensen af f.eks. regional regulering fra EU. Dette er en historisk aftale,” siger Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier.

Også erhvervsminster Brian Mikkelsen var godt tilfreds.
”Jeg er glad for, at IMO har udvist handlekraft og leveret en strategi. Det er afgørende for klimaet og for skibsfarten, at IMO reelt bidrager til at løse den samlede globale udfordring, som blev anerkendt med Parisaftalen. Med et mål om mindst at halvere udledningen af drivhusgasser fra skibe i 2050 indeholder strategien et konkret og vigtigt ambitionsniveau,” siger ministeren og tilføjer:

”Danmark havde som et af de ambitiøse lande i forhandlingerne gerne set et endnu mere ambitiøst mål for strategien, men jeg mener, at man i IMO med denne aftale sender et klart signal til omverdenen om sektorens vilje til at bidrage til den globale klimaindsats,”

Helt konkret blev man enige om følgende målsætninger: At styrke designkravene til hver enkelt skibstype, en relativ reduktion på 40 pct. i 2030, og i 2050 skal den globale skibsfart så reducerer sin CO2-udledning med mindst 50 pct. i forhold til 2008 og herefter være på vej mod en total udfasning.

Nu er målsætningerne altså på plads, men ingen ved endnu, hvordan de skal nås.

“I BIMCO tror vi, at industrien kan levere på denne målsætning - også selvom vi endnu ikke ved, hvordan det skal ske,” sagde Lars Pedersen, den danske næstkommanderende BIMCO til TradeWinds, da aftalen var faldet på plads.

IMO landene mødes igen til efteråret for at drøfte de konkrete tiltag, der skal levere de lovede reduktioner af udledningerne. Her skelner man mellem kort, mellem- og langsigtede tiltag som f.eks. optimering af skibenes design, forbedringer af havneoperationer, brændstofsafgifter og udvikling af alternative CO2-frie brændstofstyper.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Issehoved ude af drift i en uge
- Svitzer overfører bugserbåd fra Sydamerika
- Kulskibe i kø ud for den kinesiske kyst
- 40.000 krydstogtturister i København
- Stadig færre skibe går tabt på havet
- Regering medskyldig i Sewol katastrofe
- Første LNG til Kina via den arktisk sørute
- Ny fragtrute fra Norge til Hirtshals
- Scandlines færgen Berlin er tilbage i drift
- Maersk, MSC og ZIM indgår strategisk aftale
- Nyt stort kinesisk tankrederi på vej
- Royal Arctic Line bestiller flere bygdeskibe


Dagens mest læste

- Nybygget ubåd for stor til sin egen base
- Kulskibe i kø ud for den kinesiske kyst
- Svitzer overfører bugserbåd fra Sydamerika
- Issehoved ude af drift i en uge
- Første vindmølle installeret på Horns Rev 3


Ugens mest læste

- Masse-kollision i Suezkanalen
- Sunket skib med guld for 800 mia.kr. fundet
- Ny fragtrute fra Norge til Hirtshals
- Udtjent skib ramt af torpedo og missiler
- Royal Navy hangarskib under nyt flag
- Undslap med livet i behold i sidste øjeblik
- Svalbard: 34 passagerer på turbåd kvæstet
- Klamrede sig til redningskrans en hel nat
- Issehoved i nyt uheld i Aarhus Havn
- Så flyder det første af DFDS Jinling-skibe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst