Maersk containerskib sprang fortøjningerne
Meget kraftige vindstød var årsagen til, at flere fortøjninger på Maersk Lines containerskib Carsten Maersk fredag sprang, mens skibet lå ved kaj i Tauranga Container Terminal i New Zealand. Det lykkedes tilkaldte slæbebåde at bugsere containerskibet på plads uden at der skete skade på skib eller kaj.
Ifølge lokale medier var det vindstød på op til 110 km/t der gjorde, at agter fortøjningerne på Carsten Maersk sprang, hvorefter agter delen af det 347 meter lange containerskib blev skubbet ud i havnebassinet.
Havnemyndighederne havde hurtigt tre slæbebåde på plads, der pressede agter delen af Carsten Maersk tilbage mod kajen, hvor det lykkedes at fastgøre nye fortøjninger.
Ingen personer kom til skade ved uheldet, og heller ikke skib eller kajanlæg tog skade. De lokale myndigheder krævede dog det fuldt lastede containerskib undersøgt, inden det fik lov til at forlade havnen. Undersøgelsen betød at Carsten Maersk blev otte timer forsinket i afgangen mod Kaohsiung
.
Fortøjninger til skibe som Carsten Maersk, som er på 110.387 DWT, har typisk en diameter på mellem 20 og 30 cm.
Redaktionen