En savnes efter eksplosionsagtig brand
Et besætningsmedlem savnes og to andre er kvæstede efter en eksplosions-agtig brand på research-skibet Geos tidligere i dag ud for Malaysias kyst. En eksplosion i maskinrummet satte det 1.050 dwt skib i brand og besætningen måtte springe i havet fra skibet for at redde livet.
38 besætningsmedlemmer, primært fra Malaysia, blev efterfølgende samlet op af redningsmandskab. Men et besætningsmedlem savnes.
Slæbebåde forsøgte at slukke ilden, der nu er bragt under kontrol uden om skibet, men det brænder fortsat inde i skibet, oplyser myndighederne.
Forsøg på komme ombord på skibet er besværliggjort af giftige gasser.
Se video fra redningsarbejdet her. Kilde: TradeWinds