New Zealand indfører biomiljø regler
Fra den 15. maj skal alle erhvervs- og rekreative fartøjsoperatører vise, at de har styr på bioforurening (biofouling) på deres fartøjer, før de kommer ind i New Zealands farvande. New Zealand bliver således det første land i verden, der indfører en landsdækkende standard for biofouling.
”Biofouling udgør en stor biologisk sikkerhedsrisiko for New Zealand. Den nye standard sigter mod at reducere denne risiko og beskytte vores unikke havmiljø og vores akvakultursektorer ved at sikre, at skibe ankommer med et rent skrog”,siger Paul Hallett, MPIs biosikkerheds og miljøgruppeleder.
Ministeriet for primære industrier (MPI) har udsendt en ny vejledning for at hjælpe fartøjsoperatørerne med at forstå de nye regler og hvordan de kan overholde dem. MPI har også udgivet et vejledningsdokument til udvikling af tilpassede fartøjs risiko operationsplaner (Craft Risk Management Plans).
”Vi erkender, at ikke alle skibe vil kunne overholde de foranstaltninger, der er beskrevet i standarden. Craft Risk Management Plans giver disse fartøjer mulighed for at udvikle en mere skræddersyet plan for at overholde reglerne og styre biofouling. Vi forventer, at skibe med unikke driftsprofiler, såsom krydstogtskibe og fiskerfartøjer, højst sandsynligt vil benytte denne mulighed”, siger Hallett.
MPI vil vurdere skibets biofouling risiko inden ankomst med udgangspunkt i dokumenter fra operatøren. Ministeriet vil kigge efter bevis for løbende vedligeholdelse, rengøring eller behandling for at kontrollere, at fartøjet overholder reglerne.
”Fartøjer, der ikke er i stand til at overholde de nye regler, kan få deres sejlplaner afbrudt eller begrænset, eller endda blive bedt om at forlade New Zealands territoriale område. Omkostninger ved disse foranstaltninger vil alle ske på bekostning af fartøjsejer eller operatør”, siger Hallett yderligere.
Kilde: World Maritime News