Hurtigruten stiger om til LNG og batterier
Hurtigruten har indgået en aftale med Rolls-Royce Marine om en opgradering af seks af rederiets færger til LNG-drift samt installation af batteripakker. Aftalen gør det muligt for rederiet af benytte de nuværende færger efter 1. januar 2021, hvor en ny koncessionsaftale - der kræver reduceret miljøbelastning - træder i kraft.
"Dette er en investering i fremtiden, og en historisk dag for os, for miljøet og for hele den norske kyst. norske. Kombinationen af batteripakker og de mest miljøvenlige og effektive LNG-motorer på markedet, vil give en enorm miljøgevinst, siger koncernchef Daniel Skjeldam, Hurtigruten.
Aftalen indeholder en option på opgradering af yderligere tre færger. Ud over LNG-drift og batteripakker inkluderer opgraderingen bl.a. også nye propeller.
Hurtigfærgen driver 7 ud af de 11 norske kystruter. Ruterne betjenes døgnet rundt, året rundt, og hovedruten mellem Bergen og Kirkenes gør 34 stop langs kysten.
Vurderingen er, at ombygningen af færgerne vil reducere deres miljøaftryk med mindst 25 procent.
Redaktionen