Se med når en ubåd bliver en isbryder
To amerikanske og en britisk ubåd har netop afsluttet deres Ice Exercise 2018. Det skete ganske spektakulært ved, at Royal Navy´s HMS Trenchant brød igennem isen ved Nordpolen. Den gjorde det i alt fem gange som led i en øvelse, der skal teste ubådens færdigheder på Arktis.
Og skibets chef, David Burrell, var ganske godt tilfreds: “Denne isøvelse har været fremragende og meget veludført. Royal Navy opererer over hele kloden på vegne af Storbritannien. Det inkluderer at være i stand til at føre krig under isen,”. Og så fik besætningen også mulighed for at trække lidt frisk - og iskold - luft, fremgår det af videoen.
Kilde: Royal Navy