Rusland bygger flydende nordpol-base
Isen kan ikke længere bære videnskabelige stationer, så Ruslands kommende nordpol-base bliver en flydende, autonom konstruktion, der får brændstofkapacitet til at kunne sejle rundt i to år. Den 67,8 meter lange konstruktion vil få en topfart på mindst 10 knob og vil koste 98 mio. euro.
Konstruktionen, der skal kunne huse en besætning på 14 og 48 videnskabsmænd, skal være færdig i 2020 og bygningen ventes påbegyndt i 2019.
“Den nye arktiske platform er designet til at kunne huse komplekse videnskabelige studier året rundt i det arktiske ocean,” oplyser det russiske admiralitets værft, der skal bygge platformen. Værftet har tidligere bygget flere af de russiske research skibe.
Hidtil har russerne benyttet sig af installationer, der er bygget på isen, men i løbet af de sidste år er det blive stadig vanskeligere at finde store isflager, der er solide nok til sådanne konstruktioner.
Kilde: The Barents Observer