Borr Drilling sælger 14 jackup rigge
Den norske rigmand Tor Olav Trøims rigselskab, Borr Drilling, sælger 14 aldrende jackup-rigge, der fulgte med købet af rigselskabet Paragon Offshore i marts. Salget giver Borr Drilling et provenu på 16 mio. dollar i regnskabet for 2. kvartal, oplyser selskabet.
De 14 solgte rigge, der skal leveres til den nye ejer i løbet af 30 dage, bliver taget helt ud af markedet, hvilket er med til at reducere overkapaciteten i markedet. Samlet set vil Borr og Paragon have solgt 26 rigge, der er taget ud af markedet, siden nytår, skriver selskabet i en børsmeddelelse i dag.
Efter salget står Borr Drilling tilbage med en flåde af 24 højt specialiserede rigge, når selskabet medregner ni nybygninger, hvilket gør det til verdens største operatør af premium-rigge i verden.
Derudover ejer Borr Drilling fem ældre jackup-rigge og en ældre Nordsø semi-submersible, der alle er på kontrakt, samt to ældre oplagte jackup-rigge.
Tor Olav Trøims arbejdede tidligere som højre hånd for den norske skibsreder og milliardær John Fredriksen.
Kilde: Borr Drilling