GeoSea installerer sugebøttefundamenter
GeoSeas jack-up fartøj, Innovation, er ankommet til Ørsteds Borkum Riffgrund 2 havmøllepark i den tyske del af Nordsøen for at installere de første sugebøttefundamenter. Innovation lastede de første fundamenter i Offshore Terminal i Cuxhaven sidste uge.
Havmølleparken på i alt 450 MW kommer til at bestå af 56 MHI Vestas 8 MW-møller. 20 installeres på sugebøttefundamenter og 36 på monopælfundamenter, hvoraf det første blev installeret cirka 38 km fra Borkum først i marts. Rhenus Offshore Logistics har det overordnede ansvar for projektet.
Polens ST3 Offshore har ansvaret for at producere og samle de20 jacketfundamenter til havmølleparken, mens det Belfast-baserede Harland og Wolff (H & W), sørger for levering af sugebøtterne. Fundamentet bliver derefter samlet i Cuxhaven.
Borkum Riffgrund 2 er planlagt til idriftsættelse i 2019.
Kilde: Offshore Wind