Nye kraner ankommet til APMT i New York
Fire gigantiske STS-kraner er ankommet til APM Terminals Elizabeth i New York, USA. Kranerne har en rækkevidde på 23 containere i fartøjernes bredde. De er del af terminalfacilitetens investeringsplan på 200 millioner dollar, der er planlagt færdiggjort i år.
”Vi er stolte over at tilbyde vores rederikunder og kunder til lands nye service kapacitet, øget produktivitet og større vanddybde”, siger APM Terminals North America CEO Wim Lagaay. Kranerne bliver de største nogensinde i havnen og måske de største på den amerikanske østkyst.
Den igangværende moderniseringsplan for APM Terminals Elizabeth omfatter fornyede kajpladser, der er blevet uddybet til 50 fod (15,25 meter), for at håndtere de større fartøjer, der ventes i fremtiden.
”Multimilliard-dollar programmet med at uddybe vores havnekanaler til
50 fod sammen med hævningen af Bayonne Bridge har sikret, at vores havn er klar til at håndtere de største skibe, der nu anløber østkysten. Ankomsten af disse nye kraner er yderligere bevis for, at vores terminaloperatører er sikre på havnes lyse fremtid og villige til at investere i det”, siger havnedirektør Molly Campbell .
Heavy-lift skibet, Zhen Hua 20, med de fire enorme kraner til APM Terminals i Port Elizabeth måtte vente på tilladelse til at passere under Verrazano-Narrow broen ind APM Terminalen. For at passere broen blev bommene på kranerne sænket, og skibet måtte vente på lavvande for at kunne sejle under broen.
Kilde: World Maritime News og Redaktionen